• Fs_facepaint

Annoncer

nord 28

Hej!
 
HVEM ER VI? Vi er 8 voksne i alt (med dig!) i alderen 31 - nogen-og-60, samt Lotus på 8 og Salma på 11. Her holder vi af mad og natur, musik og økologi, og ellers er vi ret forskellige, med mange forskellige baggrunde og interesser. Vi spiser sammen hver aften, har arbejdsdage, tager rengøring på turnus, samt har ansvarsområder, vi hver i sær passer, for at hjælpe hinanden, passe på huset, og bevare den gode stemning.
Vi bor på landet, Ringsted er vores tætteste "storby". Vi en del af Hallingelille Økosamfund - et 15 år gammelt økofællesskab, med endnu flere dejlige mennesker, aktiviteter og kultur. Vi dyrker vores egne grøntsager, og du skal have lyst til fællesskab, og at lægge kræfter både i det sociale, økologiske og udviklende det er, at bo mange mennesker sammen.
HVEM ER DU? Vi søger en kærlig og varm beboer, med lyst til fællesskab, der godt kan lide børn. Vi har en dejlig gammel have (den ældste i økobyen), og bor på en gård, med et værelse hver, hvor vi deler 3 badeværelser og eet stort nyrenoveret køkken.
DET PRAKTISKE: Huslejen står til 3975,- Vi deler mad budget til basismadvarer, betaling hertil er 1250,./mdr. Indflytning: Snarest muligt. Senest 1. februar 2021.
Vi holder samtaler løbende, hvor vi inviterer interesserede ud, og fortæller mere om stedet. Skriv lidt om dig selv (en halv A4 side), hvor du fortæller lidt om din situation, og hvem du er, samt hvorfor du tiltrækkes af os. Husk at skrive dit navn, telefonnr., samt hvornår det passer dig bedst på dagen, evt. at komme til samtale. Skriv og send din beskrivelse til Nils; nilsmassage@gmail.com. Har du brug for, at stille opklarende spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Lone, på 29612174.
Vi GLÆDER os til at høre fra dig!  Kærlig hilsen, Sarah og Lotus, Sten og Salma, Katrine, Nis, Lone, Liv og Nils.

necclas

Værelse til leje

Værelse til leje i Økolandsbyen Hallingelille - 9 km fra Ringsted - pr. 1. nov.  :-)
Kom og bo med os i en helt fantastisk dejlig og hyggelig økolandsby, hvor fællesskab, åbenhed og bæredygtighed er 3 bærende dele.
Vi er 60 voksne og 30 børn og nyder sammen de fantastiske rammer, som inkluderer fællesspisning (valgfrit) 2 gange ugentligt, arbejdsdage, grøntssagsbrug, et rigtig fedt fælleshus med bl.a. sal og gæste- og behandlerrum, musiklokale, hestehold, sø, egen skov, saun a, fodboldbane, kommende mtb-cykelbane-track, div. selvstændige erhverv - bla. kunstnere, yogalærere og 3 osteopater og meget mere. Læs mere på www.hallingelille.dk

Lejemålet er på 1. sal og ligger som en del af et mikro fællesskab med 2 andre lejere, så man er fælles om køkken og bad og har indgang via en lækker terrasse, som man ligeledes deles om. Værelset er ca 18 kvm og NV vendt med udsigt over lidt af landsbyen og marker og skov og direkte kig til de smukkeste solnedgange.
Lejen er 3800 inkl. forbrug/md. (Dep. 2 mdrs leje og 2 mdrs opsigelse). Herudover betaler man ca 300/måned til fællesskabet (plus fællesspisninger og vask).
 
Vi er en familie med 2 børn på hhv 6 og 9 år, der bor i stueetagen. Det betyder at man må regne med en vis portion liv og glade dage nedefra ;-), og vi har en kat der går sine helt egne veje, og vi kan derfor ikke garantere der er 100% kattefrit på 1. sal.

Vi kan kontaktes på helenefeilberg@gmail.dk eller 40 186 087   


Hallingelilles kerneværdi er økologisk


I Hallingelille samles vi om nogle økologiske visioner, ligesom de fleste andre økosamfund. Men vi gør det i et tempo, hvor alle kan være med. Lærer mere og udvikler os sammen, idet det ER muligt at leve mere bæredygtigt - derfor gør vi det.

Sammen øver vi os. Fra en tidligere hverdag i København, hvor økologi i mange tilfælde var begrænset til at købe ordentlige økologiske varer, arbejder vi ud over at bygge bæredygtige huse på at lade økologien være det filter, vi udvikler nye projekter efter.

Det skal hænge sammen. F.eks. er alle Hallinger med i den fælles grøntsagsproduktion, vi har et fælles pilerensningsanlæg og vi forpligter os på at sortere vores affald i mange fraktioner. Desuden samarbejder vi med ligesindede i lokalområdet. Med tiden har vi måske et fælles solcelleanlæg, der kan levere vores strøm. Eller vores anlagte badesø og den dobbelte rørføring til alle grunde kommer til sin ret, når vi trænger igennem hos kommunen og får lov til at skylle ud i toiletterne med søens vand. 

Nye projekter udvikles over tid og økologi og bæredygtighed er både mål og middel til at skabe en del af det, der udgør et økosamfund.


Hallingelille we  you


Læs meget mere om Hallingelille